Chiafrøet –udefra og indDen korte:1- Chiafrøets overflade er dækket af en masse små fimrehår, som elsker vand og folder sig ud, når de kommer i væske.2- Ca. en fjerdedel af kulhydraterne er de eftertragtede opløselige kostfibre..3- Hesten, ja selv vi mennesker, kan sagtens fordøje chiafrøets skal og dermed nå ind til alle herlighederne inde i selve frøet.Den lange:Hvis man ser på, hvordan chiafrøet er bygget op, bliver det meget nemmere at forstå, hvorfor det er så fantastisk. Som på alle andre frø, er skallen det første, man umiddelbart kan se. På chiafrøets yderside findes der dog nogle mikrobitte hår, som først kommer i spil, når frøet kommer i kontakt med væske. Så folder de sig ud og fanger væsken imellem sig. Det er det, der gør, at de danner en geléagtig masse, når de lægges i blød. Det er også dem, der udgør langt størstedelen af de opløselige kostfibre, som er så vigtige for fordøjelsen, faktisk er der omtrent fire gange så mange af de opløselige kostfibre end af de uopløselige. Set i sammenhæng med hele frøet består det af i alt 36% kulhydrater, hvoraf over 90% af dem er fibre og af dem er 80% opløselige.Der er opstået en del forvirring om, hvorvidt hesten kan fordøje skallen på chiafrøet. Det skyldes dels, at mange sammenligner chia med hørfrø, dels at man hurtigt finder lystigt spirende chiaplanter på folden, når man er begyndt at give dem til sine dyr. Men bare rolig, det går meget nemt, selv mennesker kan med vores langt mindre effektive fordøjelsessystem omsætte chia. Hørfrøet ligner chia på mange måder, men der er to vigtige forhold at tænke på mht. hørfrø: Det ene er at for at hesten kan udnytte indholdet, må man knuse eller kværne skallen, da den ikke nedbrydes i hestens mave. Det andet er, at hørfrø indeholder en lille mængde blåsyre, som i det lange løb er skadeligt for organismen. Med hensyn til de spirende planter er det såmænd ikke anderledes, end når man fodrer med helt korn. Nogle af frøene undslipper hestens tænder og diverse andre angreb fra fordøjelseskanalen, og lander derved i en dejlig bunke lun næring, lige klar til at vokse i 🙂 En af naturens ”noget-for-noget”- aftaler, som fungerer godt for alle parter (måske undtagen hesteejeren, der må gå og luge dem, hvis man ikke vil have dem. For at forebygge, kan man lægge frøene i blød i kogende vand).
Slået op af Chia til Heste -og andre dyr i 15. april 2017
1- Chiafrøets overflade er dækket af en masse små fimrehår, som elsker vand og folder sig ud, når de kommer i væske.…
2- Ca. en fjerdedel af kulhydraterne er de eftertragtede opløselige kostfibre..
3- Hesten, ja selv vi mennesker, kan sagtens fordøje chiafrøets skal og dermed nå ind til alle herlighederne inde i selve frøet.
Den lange:
Hvis man ser på, hvordan chiafrøet er bygget op, bliver det meget nemmere at forstå, hvorfor det er så fantastisk.
Som på alle andre frø, er skallen det første, man umiddelbart kan se. På chiafrøets yderside findes der dog nogle mikrobitte hår, som først kommer i spil, når frøet kommer i kontakt med væske. Så folder de sig ud og fanger væsken imellem sig. Det er det, der gør, at de danner en geléagtig masse, når de lægges i blød. Det er også dem, der udgør langt størstedelen af de opløselige kostfibre, som er så vigtige for fordøjelsen, faktisk er der omtrent fire gange så mange af de opløselige kostfibre end af de uopløselige. Set i sammenhæng med hele frøet består det af i alt 36% kulhydrater, hvoraf over 90% af dem er fibre og af dem er 80% opløselige.
Der er opstået en del forvirring om, hvorvidt hesten kan fordøje skallen på chiafrøet. Det skyldes dels, at mange sammenligner chia med hørfrø, dels at man hurtigt finder lystigt spirende chiaplanter på folden, når man er begyndt at give dem til sine dyr.
Men bare rolig, det går meget nemt, selv mennesker kan med vores langt mindre effektive fordøjelsessystem omsætte chia. Hørfrøet ligner chia på mange måder, men der er to vigtige forhold at tænke på mht. hørfrø: Det ene er at for at hesten kan udnytte indholdet, må man knuse eller kværne skallen, da den ikke nedbrydes i hestens mave. Det andet er, at hørfrø indeholder en lille mængde blåsyre, som i det lange løb er skadeligt for organismen.
Med hensyn til de spirende planter er det såmænd ikke anderledes, end når man fodrer med helt korn. Nogle af frøene undslipper hestens tænder og diverse andre angreb fra fordøjelseskanalen, og lander derved i en dejlig bunke lun næring, lige klar til at vokse i 
🙂 En af naturens ”noget-for-noget”- aftaler, som fungerer godt for alle parter (måske undtagen hesteejeren, der må gå og luge dem, hvis man ikke vil have dem. For at forebygge, kan man lægge frøene i blød i kogende vand).
Integrative Veterinary Care Journal kobler viden mellem den traditionelle behandling af dyr og den alternative verden. En grundig artikel. Læs den her